Temperaturkontrolleret GMP-opbevaring
Først når man har overblik og forståelse for de processer, der ligger til grund for design, kvalificering og drift af en opbevaringsenhed, kan man sikre, at man har en temperaturkontrol der understøtter produkters effekt og holdbarhed optimalt.
På dette kursus følger vi en typisk cyklus for en opbevaringsenhed – med design, kvalificering og idriftsættelse af temperaturkontrolleret opbevaring. Vi giver en grundig gennemgang af mange af de forskellige systemer, der bruges til opbevaring, fx køleskabe, frysere, klimarum og varehuse, og hjælper dig med at få overblik over de regler der gælder for temperaturkontrolleret opbevaring.