Hos Confirm leverer vi automations- og valideringsløsninger af høj kvalitet til produktionsvirksomheder inden for pharma, medical devices og andre GxP-regulerede industrier. Vores store erfaring gør os i stand til at bygge bro mellem automation og validering, og vi sikrer, at GMP implementeres på den mest effektive måde, både teknisk og forretningsmæssigt. Vi arbejder med respekt for det enkelte individ og vægter både faglig og personlig udvikling højt. Vi har et stærkt socialt miljø, og er glade for at dele viden og erfaringer. Hver anden fredag samles vi på kontoret i Roskilde til fællesmøder og hyggeligt samvær, og vi gør gerne et nummer ud af vores sociale arrangementer.
Som Automation Engineer hos Confirm vil du få en central rolle i at lede og koordinere tekniske teams, derudover forventes det, at du som erfaren Automation Engineer ikke kun bidrager med din tekniske ekspertise, men også tager ansvar for at vejlede og støtte mindre erfarne kolleger. Du vil fungere som mentor og rollemodel, hvor du deler din viden og erfaring for at hjælpe dem med at udvikle sig og vokse i deres roller. På den måde sikrer vi et stærkt samarbejde og løbende udvikling i hele teamet. Du vil arbejde tæt sammen med kundens ressourcer og leverandører som automationsingeniører, systemserviceudbydere og projektledelse.