Vi tilbyder skræddersyede automationsløsninger. Vores erfarne ingeniører sikrer projektledelse og implementering af avancerede teknologier, fra design til færdiggørelse. Vi står klar til at optimere dine processer gennem moderne tekniske løsninger, uanset om det drejer sig om komplekse automationsprojekter, opgradering af udstyr eller effektivisering af produktionslinjer.”
Confirm udfører projekter, der spænder fra mindre programmeringsopgaver til større projekter, der omfatter hardwareleverancer, integration til andre systemer og koordinering af underleverandører.
Vi leverer løsninger i tæt samarbejde med vores kunder efter aftalt tidsplan og med kvaliteten i højsædet. Vores store erfaring i GMP og GAMP, kombineret med proceskendskab og forretningsforståelse, sikrer, at vi kan vælge de optimale løsninger, både teknisk og dokumentationsmæssigt.
Vores forbedringskultur med vedvarende ønske om at gøre tingene optimalt, går igen i vores projektering. Vi forsøger altid at benytte de mest effektive metoder for at fremme effektiviteten og kvaliteten.
Som kunde får du en direkte kontakt til projektlederen, så I sammen kan koncentrere jer om at nå et fælles mål, og løbende kan tilpasse projektet, hvis det er nødvendigt. Projektlederens erfaring og kommunikationsevner sikrer, at projektmedarbejdere modtager relevante informationer, og skaber overblik, så alle følger en fælles kurs.
I Confirm gør vi meget ud af kommunikation, i erkendelse af at det er her, de fleste projekter har de største udfordringer. Vi sætter en ære i at udrydde misforståelser, inden vi går i gang med opgaver og del-opgaver. Det er vigtigt, at alle er enige om målet.
En konsulent fra Confirm går efter at skabe den bedste løsning for kunden.
Udpræget fokus på faglighed og moderne tekniske løsninger kombineret med procesforståelse og forretningsforståelse gør det muligt at levere en effektiv indsats, men også at levere kompetent sparring.
Vi mener at en konsulent skal have blik for helheden, selvom der naturligt er fokus på de tekniske løsninger. Med en konsulent fra Confirm vil du opleve at få en 100% loyal og positiv medspiller, som også ’kigger op ad banen’.
Confirms automationsspecialister er ingeniører med dyb viden og stor erfaring inden for industriel automation og GMP/GAMP.
Hos Confirm kan vi tilbyde konsulentydelser i form af specialister, projektledere og projektmedarbejdere til konkrete opgaver gennem kortere eller længere tid. Med Confirm får I en sparringspartner med fokus på produktkvalitet og værditilvækst for virksomheden.
Vi kan kun blive bedre, hvis vi tør sige, hvad der ikke fungerer optimalt.
Af respekt for alle parter, og som udtryk for vores ønske om at gøre tingene optimalt, beder vi vores kunder evaluere Confirms konsulenter løbende. Dette gør vi både for at sikre kundetilfredshed og for at få drøftet eventuelle justeringer/relevante efteruddannelser, og ikke mindst af respekt for både kunde og konsulent, da direkte og konstruktiv feedback øger den gensidige forståelse og respekt.
Fra avancerede DCS-systemer til SCADA/PLC
I Confirm arbejder vi med en bred vifte af både DCS-systemer (PCS-7, DeltaV, SattLine m.fl.) samt SCADA/PLC løsninger med næsten alle gængse PLC fabrikater, SCADA-systemer, dataloggere etc.
På IT-siden har vi stor erfaring i relationsdatabaser, og benytter således også SQL server® til vores eget SLdoc®, som er et unikt værktøj til dokumentation af SattLine-applikationer.
Vi har valgt at specialisere os i S88 og GAMP, da vi er overbeviste om vigtigheden af, at have et fælles sprog mellem leverandører og kunder. Vi påskønner værdien af at vi ’taler om det samme’, og har valgt, at understøtte udbredelsen af GAMP, bl.a. ved at afholde kurser i GAMP 5.
Al erfaring viser, at det sjældent skyldes teknikken, hvis et projekt fejler. Det er oftere i organisation og kommunikationen, at årsagen skal findes.
Man kan altid finde en programmør, der kan programmere en styring, men det er straks sværere, hvis han også skal kunne fortælle slutbrugeren, hvad programmet gør. Vi sætter derfor en ære i at følge opgaven helt ’til dørs’ for, at sikre os, at også slutbrugerne er involverede i processen.