Vision og mission

Vores vision

Den foretrukne partner til automation og validering

Optimal compliance – med integritet og arbejdsglæde


 

 

Vores mission

 

Vi vil hjælpe vores kunder, så de kan være sikre på, at produktionen er i compliance og med høj patientsikkerhed, samtidig med at løsningerne er optimale i forhold til regler, standarder, moderne metoder og ikke mindst tidsforbrug.

 

Vi vil ALTID gå efter den bedste løsning for kunden, uanset om det er hjælp-til-selvhjælp i form af undervisning, udførelse af et helt projekt, eller udvikling af en helt ny løsning. Og uanset om vi skal hjælpe 4 eller 400 timer.

 

Vi vil sikre en gensidig tillidsfuld relation mellem to parter, der vil det fælles bedste med arbejdsglæden og integriteten i behold.

 

Vi vil sørge for, at vores kunder oplever, at GxP-projekter kan blive mere effektive ved at arbejde modulært og risikobaseret; som fx når vi anvender GAMP til at gøre softwarevalidering enkel.

 

Vi vil til enhver tid modarbejde klicheen om, at konsulentvirksomheder kun er interesserede i at sælge timer. Vi insisterer på, at et godt samarbejde er mere end en ’god handel’.

Vores værdisæt

Hos Confirm har alle stor betydning for resultaterne. Vi tør sætte ambitiøse mål for os selv, hinanden og de opgaver, vi løser for dig som kunde.
I fællesskab har vi fundet frem til virksomhedens kerneværdier, som karakteriserer vores arbejdsplads og arbejdsmoral.

 

 

Confirms kerneværdier


Vi er et team

Som konsulent er det vigtigt at have en stærk base, og selvom vi suser ind og ud ad døren, arbejder vi stadig som én stor enhed. Vi holder af at være i hinandens selskab og vi sparrer og arbejder tæt sammen på kryds og tværs som ét team.

Integritet

I Confirm tør vi sætte barren højt. Vi står inde for det, vi leverer. Vi kender vores værdier, som giver os mulighed for at arbejde målbevidst og fokuseret.

Imødekommende

Vi forsøger altid at møde vores nuværende og potentielle samarbejdspartnere med udstrakt hånd og en positiv indstilling til samarbejde – det mener vi især handler om tryghed og tillid.

Professionelle

Confirm er en professionel og ambitiøs ingeniørvirksomhed, som sætter kvalitet højest; både i forhold til de produkter vi leverer, og den arbejdsindsats, vi yder.

Kompetente

Vi har fokus på at udvikle os hele tiden, opsøge ny viden og sikre, at vi løbende forbedrer os. Derfor kan vi garantere, at alle vores medarbejdere har nyeste opdaterede viden inden for det felt, de arbejder med.

Engagerede

Vi går altid helhjertet ind i et projekt. Vi tror på virksomhedens vision og er stolte over at være med til at kunne sikre, at patienter får medicin, de kan stole på.

Innovative

Det er vigtigt for os, at se tingene fra forskellige perspektiver, og at undersøge og arbejde innovativt med fokus på udvikling, så vi, i sidste ende, kan finde den helt rigtige løsning til dig.

Adaptive

Vi går altid ind i et samarbejde med en adaptiv og fleksibel tilgang. Vi både lytter og rådgiver på baggrund af vores kompetencer og er tilpasningsdygtige i forhold til din virksomhed og dine ønsker.

Ærlige

Vi forsøger at efterleve et enkelt ’no-nonsense’ princip: Der er ingen bureaukrati, ingen politiske dagsordener, og der er altid direkte adgang til beslutningstagere.

Humor

Hvorfor gå på arbejde, og lade det gode humør blive hjemme? Hos Confirm tager vi smilet med på arbejde og griner af både gode og dårlige jokes i en humørfyldt, afvekslende og energisk hverdag.

Respekt

Vi garanterer, at vi møder dig og din virksomhed med respekt og åbenhed. Vi tager hensyn til dine behov og ønsker, samtidig med at vi leverer en seriøs og fokuseret arbejdsindsats.

 

 

 

LAD OS ARBEJDE SAMMEN!

Uanset om man er kunde eller medarbejder i Confirm, skal man føle, at det er det bedste sted at være.
Kvalitet, integritet, fleksibilitet, tillid og samarbejde er nøgleord.
Vores vision er at blive den foretrukne samarbejdspartner – dén, du helst ringer efter.